Ny side

7 profeter gæster Alsion

Kinesiske_figurer_foran_Alsion_0018.JPGSyv skulpturer viser verdenshistoriens største tænkere.

Syv bronze-mastodonter står foran Alsion og skuer ud over Alssund. De højeste tårner sig over tre meter i vejret. Skaberen er en af Kinas fremmeste skulptører, Zeng Chenggang. Kina har lånt dem ud til Sønderborg Kommune.

Værkerne hedder ”De syv Profeter” og viser Jesus, Karl Marx, Sokrates, Buddha, Lao Zse, Konfucius og Muhammed. Da sidstnævnte ikke må menneskeliggøres, men ej heller bør undlades ved en præsentation af verdenshistoriens største tænkere, er han afbildet som en uudskåret sten: Han er med, uden at han er afbildet. Kinesiske figurer foran Alsion1.jpg

Toppen af kinesisk kunst

- Formålet er at vise noget af den mest ypperlige kunst, som Kina kan byde på netop nu. De er bevidst placeret her ned til sundet, så de indgår smukt i forhold til Olafur Eliassons værker ude og inde i Alsion, så de utroligt mange sejlere gennem Alssund får en anderledes kunstoplevelse, siger Poul Valdemar Nielsen, koncertsalens direktør, der har hentet værkerne til Alsion.

- Hver af profeterne viser en tænker, hvis virke med tiden gav ham status som profet. Det er interessant at placere dem netop ved Alsion, der huser Syddansk Universitet, hvor unge mennesker selv tænker store tanker. Det skal manifestere Alsion som et sted med kultur, tænkning og kunst, fortsætter han.

Bliv selv profet

På podiet er en tom platform med et sæt fodaftryk. Her kan beskueren stille sig, indgå i værket og på den måde blive til en ottende profet.

De syv Profeter indgår i kunstaksen fra skulpturparken Augustiana i Augustenborg over Olafur Eliassons værker på Alsion til Nordart i Büdelsdorf ved Ejderen. Statuerne bliver stående til slutningen af september.

Øvrige nyheder

Koncertsalen Alsion er flyttet
Jacob Dinesen spiller i Alsion
Lis Sørensen giver koncert i Alsion
Socialt entreprenørskab
Fast Love - George Michael hyldes på Alsion
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til lancering af nyt sæsonprogram
Jesper Lundgaard & Lene Siel: Årets Danske Julekoncert 2018
Gå glip & Ståsteder - foredrag med Svend Brinkmann
Oplev Harry Potter, mens stort symfoniorkester spiller
Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion