Ny side

Jacob Dinesen spiller i Alsion

1. marts 2019 giver populære Jacob Dinesen koncert i Koncertsalen Alsion. Billetterne er sat i salg.

Talenter som Jacob Dinesen er sjældne. 2017 var året, hvor den kun 21-årige Jacob Dinesen voksede ud af det blå og blev det nye, store navn – både i radioen og på spillestederne.

100 koncerter blev det dengang til, og en kæmpe fanskare opstod. Ganske imponerende for en debuterende artist blev samtlige indendørs shows solgt ud.

Siden har publikum måttet se langt efter at opleve den unge Dinesen på landets lokale scener igen. 2018 byder kun på enkelte og overvejende større koncerter med ham, men i foråret 2019 er Jacob og hans band igen at finde ude på spillestederne.

Jacob Dinesen er sønderjyde. Allerede som dreng gjorde han sig bemærket i Tønder og fik som 13-årig den britiske singer-songwriter Allan Taylor som mentor. Godt hjulpet af miljøet omkring Tønder Festivalen voksede Jacobs talent og hans personlige lyd blev udviklet og pudset af, så han i dag lyder som en genfødt Kris Kristoffersen.

Der er både folk, rock, country og blues i Jacob Dinesens dybe, runde basvokal, som leveres med en sjæl og styrke, der er en garvet sanger værdig. Den giver ham en autencitet og en stærkt personlig lyd, der er en stor sjældenhed i populærmusikkens verden.

Dinesens koncerter bliver gerne hurtigt udsolgt. Billetterne er sat i salg her.

Øvrige nyheder

Jacob Dinesen spiller i Alsion
Lis Sørensen giver koncert i Alsion
Socialt entreprenørskab
Fast Love - George Michael hyldes på Alsion
Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til lancering af nyt sæsonprogram
Jesper Lundgaard & Lene Siel: Årets Danske Julekoncert 2018
Gå glip & Ståsteder - foredrag med Svend Brinkmann
Oplev Harry Potter, mens stort symfoniorkester spiller
Afskedskoncert med Big Fat Snake i Koncertsalen Alsion
De Fire Årstider med Sønderjyllands Symfoniorkester har sat rekord