Forsiden Om Alsion Syddansk Universitet Koncertsalen Alsion Videnspark Alsion Erhvervsakademi Sydvest Cafe Alsion Kontakt
Program for Koncertsalen Alsion

Salsplan

Find vej & parkering

Teleslynge

Byens scener i Sønderborg

Booking af Koncertsalen Alsion

Fonden Koncertsalen Alsion

Sønderjyllands Symfoniorkester

Nyhedsbrevtilmelding

Giv os din mening

Buy My Ticket

Billetter til Koncertsalen Alsion

Se billeder fra Koncertsalen Alsion

Oplevelser på Byens mange Scener

Med Koncertsalen Alsion blev der blot sat ekstra trumf på Sønderborgs mange scener, hvor man dagligt kan opleve en bred vifte af kulturtilbud af meget høj klasse.

Sønderborg Teater
Sønderborg teater er en af Danmarks mest velrenommerede stationære teaterbygninger. Teatret fungerer om sommeren som hjemsted for én af Danmarks største revysucces´er Sønderborgrevyen. Resten af sæsonen huser teatret Sønderborg Teaterforening, som, med sine godt 40 forestillinger i teatersalen og Alsion, samt sine 3500 medlemmer, har markeret sig som Danmarks største teaterforening udenfor København. Herudover anvendes teatersalen flittigt til konference, foredrag, stand-up og rytmiske koncerter.

Sønderborghus
Byens Kultur- og Medborgerhus, er endvidere områdets regionale rytmiske spillested. På Sønderborghus kan man opleve et rigt udbud af forskellige kulturaktiviteter ligesom Sønderborghus også flittigt arrangerer større koncerter på byens øvrige scener.

Sønderborg Slot
Slottet fra 1100-tallet er den største institution i museumsfusionen Museum Sønderjylland. Sønderborg Slot danner herudover også rammen om mange koncertaktiviteter. I Dronning Dorotheas Kapel, kan man opleve spektakulære koncerter på Danmarks største renæssance orgel. Sønderborg Musikforening afholder kammerkoncerter i slottets fantastiske riddersal og endelig er der sommeren igennem større open-air arrangementer, dels i slotsgården og dels i slottets smukt beliggende park.

Friluftsscener
Byrummet og de naturskønne omgivelser i hele Sønderborg Kommune, giver et utal af muligheder for koncertarrangementer i det fri. Således arrangerer såvel lokale som eksterne sommeren igennem mange større musikevents. Af de mere etablerede scener i området, kan nævnes Amfiscenen Mølleparken samt Augustenborg Slotspark, som hvert år byder på internationale koncertnavne.

Lokale scener
Hele området er kendetegnet ved stor aktivitet blandt lokale græsrødder, som har omdannet mange af de tidligere forsamlingshuse til attraktive kulturhuse, med mange spændende kulturelle arrangementeter på programmet.

Aktivitets og Kulturhus Skelde - Nette Jensen
Stevning Kulturhus
Den Lokale Scene i Kværs
Cathrinesminde Teglværk
Forsamlingsgården i Sundeved
Nordborghus
Det Lille Teater i Gråsten
Olferts Venner

Se flere arrangementer her på Kultunaut