Forskerparken i Alsion
Når en drøm skal gøres til virkelighed, kræver det evnen til at tænke nyt og se muligheder i stedet for begrænsninger.
Det er det tankesæt, der i udpræget grad vil præge dagligdagen i forskerparken.
Det, der for alvor skaber regional vækst og samtidig er med til at stimulere innovationsevnen, er den viden og de resultater, som kommer fra universitets- og forskningsmiljøet. Derfor er Forskerpark Syd en naturlig del af Alsion i Sønderborg.
Det er her morgendagens produkter skabes – produkter med en fremtid på den globale markedsplads.
Det miljø, den idérigdom og den nærhed, som vil kendetegne livet i og omkring forskerparken, er unik og findes ikke andre steder i landet. Kontakten mellem erhvervsliv og vidensmiljøet er noget helt specielt for Sønderjylland.
Forskerparken er et samarbejde med Syddanske Forskerparker med afdelinger i Odense og Vejle. Det sikrer, at der overalt i regionen kan ske en målrettet udvikling indenfor bestemte vækstområder. I Sønderborg er det mekatronik, som forener mekanik, elektronik og software, der er i centrum.
Der er stor interesse for at etablere sig, og der er stadig ledige lejemål i Forskerparken på Alsion.
Kontakt Peter Madsen for yderligere information 6550 8100 |